Alle indlæg af Aarhus

600 engagerede elever – Aarhus Gymnasium

Hvordan får man 600 gymnasieelever til at engagere sig i Danmarks Indsamlingen?

Simpelt: man giver dem øl!

Kompliceret: Der er 17 verdensmål, som bidrager til en mere bæredygtig udvikling af verden. Mange forskellige virksomheder, private personer og interesseorganisationer hjælper med at nå dem. Lørdag den 4 februar løb Danmarks indsamlingen af staben som den gør hvert år. I år foregår indsamlingen under et nyt tema. I år var temaet verdensmål nummer 2, som er at stoppe sult, opnå fødevaresikkerhed og forbedret ernæring samt fremme bæredygtigt landbrug. Der har været ført en kampagne som brugte titlen ”Intet barn må sulte”. Med formål at samle penge ind til børn i med dårlige forudsætninger for ordentlig ernæring i nogle af verdens fattigste lande.

 

Som en del af Aarhus Gymnasiums globale elevgruppe interesserer Danmarks Indsamlingen mig i høj grad. Hele indsamlingen er et meget veludviklet koncept, men hvordan går man fra det veludviklede koncept til at engagere en flok gymnasieelever?

Danmarks Indsamlingen har fundet på det fantastiske koncept at opfordre gymnasier til at lave en fredagscafé, hvor alt overskuddet går til indsamlingen. Vores globale elevgruppe har siden sommerferien ikke stået så stærk, som den gjorde i det foregående år. Derfor valgte festudvalget på Aarhus Gymnasium at gå ind at tage over. Festudvalget stod for denne fredagscafé som fandt sted den 3 februar. Så sådan får man gymnasieelever til at engagere sig, med øl. Flere elever kom under caféen rendende op i baren og udtalte: ”Jeg skal lige have 2 øl mere, det går jo til et godt formål”. Derudover var der også arrangeret beerpong turnering, med en lille egenbetaling, som gik ubeskåret til indsamlingen. Andre aktiviteter så som en kahootquiz og just dance fandt også sted, for at lokke elever til. Alt i alt oplevede jeg, at eleverne på mit gymnasium gerne ville være med til at støtte et godt formål, det kan bare være svært selv at opsøge det.

Når man som gymnasie lavede en donation, deltog man automatisk i en konkurrence om et standup-show med en ukendt kunstner. Det er så det gymnasie der donere mest, som vinder. I år blev resultatet regnet ud via et gennemsnit pr elev. Aarhus gymnasium endte med at donere 21.26,- pr elev. Hvilket, hvis jeg selv skal sige det, er ganske imponerende, fordi vi manglede hele vores tredje årgang til caféen, da de var på tur til København. Det beløb bragte os på en 8. plads ud af de 33 gymnasier som havde tilmeldt sig.

Statistik Danmarksindsamlingen

Tjek mere om konceptet:

https://danmarksindsamling.dk/skoler/fredagscafe/

– Emilie Weiss, Elevgruppen Globalisterne, Aarhus Gymnasium

Bæredygtighed på skemaet

I uge 14 arbejde jeg med de 17 verdensmål i forbindelse med et skoleprojekt. Det var et SO-forløb der havde overskriften ’Bæredygtigt samfund’. SO står for studieområdet og svarer til AT.

I dette forløb var det et samarbejde mellem dansk, engelsk og teknologi. Kort forklaret handler faget teknologi om produktudvikling.

Vi startede ugen med at se filmen ’No impact man’. Den gjorde virkelig indtryk, inspirerede og kan klart anbefales!

Opgaven gik ud på at vi skulle vælge et af de 17 mål, og komme med til forslag til, hvordan man kan løse problemstillingen. Denne løsning skulle så hjælpe enten lokalt, nationalt eller globalt.

Min gruppe arbejdede med mål nr. 7 som handler om at sikre adgang til bæredygtig energi. Vi valgte at kigge lidt anderledes på det, og fokusere på hvordan vi kunne gøre vores skole mere bæredygtig ift. til energi. Vi har ofte oplevet at lyset brænder i et tomt lokale eller på en tom gang. Vi foreslog at man kan sætte sensorer op i klasselokalerne, det findes allerede i nogle lokaler, samt føre en ’sluk lyset’ kampagne. Ofte er det naturlige lys jo nok. Vi mener ikke at sensorer er løsningen på gangene, men derimod at den omtalte kampagne skulle opfordre både elever og lærere til at slukke lyset når det ikke er nødvendigt at have det tændt.

I alle lokaler findes der en projekter der står på standby hele tiden. Det betyder at den stadig bruger strøm. Vi foreslog at koble timere til disse så de slukker helt efter fx 10 min uden forbindelse til en computer.

Vi har et lille solcelleanlæg på skolen. Desværre ved ingen hvad den strøm vi får fra dem bruges til, eller hvor meget de genererer. Vi gik derfor ud fra hele skolens tagareal og udregnede at vi kan have omkring 1680 solceller samlet, hvis man udnytter hele tagarealet. Vi trak dog 1000 m2 fra, da der på taget er nogle ’huse’ til ventilationsanlægget. Vi kunne derefter udregne at disse solceller kunne dække 30% af vores energiforbrug. Det ville give os 200.000 kr. ekstra i budgettet om året, og med en investering på knap 3 millioner(uden renter og andet) kan vi betale beløbet tilbage på 15 år.

For mig var det nemt at gå til denne opgave, da jeg havde arbejdet med målene før, på elevcamp i Odense. Alligevel var det anderledes, fordi vi her skulle komme med et konkret løsningsforslag. Skulle vi have udfordret os selv mere, kunne vi have taget fat i at løse et problem globalt.

 

https://www.youtube.com/watch?v=5muglEofktQ

Her er et link til en video en af de andre grupper lavede for at illustrere deres idé.

Kulturelle oplevelser på studietur

Phillip i Lissabon

I slutningen af september var jeg på studietur i Lissabon, Portugal.  Under turen besøgte vi et andet gymnasium, ’Amélia Rey Colaço’, hvor vi fik et indblik i, hvordan en hverdag forgår som gymnasieelev i Portugal. Vi startede med og gå ind i en klasse, hvor der sad 30 elever, som ventede på, at vi dukkede op. Vi startede med at holde et oplæg, og to kortfilm om Danmark. Hvor vi viste dem, hvordan det er at bo i Danmark.
Derefter var det deres tur til at fremlægge en præsentation for os. Allerede der var der en stor forskel på, hvordan man strukturerer et oplæg. Det var en helt anden måde at uddele information. Efter de korte oplæg havde vi en lille pause, hvor vi fik lov til at blive gennemtæsket i basketball. Det var ikke et stolt øjeblik fra Danmarks side.

Vi havde en form for ’gruppe-speeddating’, hvor vi lærte klassen bedre at kende. Vi blev herefter vist rundt på skolen. Vi fik et chok, da vi så f.eks. deres fysiklokale, hvor det virkede decideret primitivt i forhold til det vi kender i Danmark, men de virkede stadig til at være på samme niveau som os.

Da vi skulle hjemad, blev der udvekslet Snapchat, Facebook og andre sociale medier. Vi har stadig kontakt til nogle af dem, f.eks. nu hvor der lige har været landskamp, Portugal vs. Danmark.

Benjamin i Barcelona

Jeg hedder Benjamin og går i 2.E på Aarhus Gymnasium. I midten af september var jeg på studietur i Barcelona. Det var en fantastisk tur, og jeg synes, det var rigtig spændende at stifte bekendtskab med spansk kultur og spanske skikke. En af de ting man hurtigt undrer sig over er siesta, som er en pause man har midt på dagen. I pausen tager man hjem fra sit arbejde, spiser frokost, sover senere tager man så tilbage på sit arbejde. Det er ret underligt når man ikke er vant til det, men i og med, at Spanien er et varmt land, kan man nemt være ude om aftenen hvor det er mere behageligt. Det er meget varmt midt på dagen, så det giver god mening at de har siesta, men ikke desto mindre er det en meget anderledes måde at have sin hverdag på.

En anden ting der overraskede mig var at Catalonien, som er den region af Spanien vi var i, har en stor del af befolkningen som gerne vil blive et selvstændig land. Blandt andet fordi Catalonien har en meget god økonomi, i forhold til resten af Spanien. Der er også nogle traditioner, som tyrefægtning, der er blevet ulovliggjort i Spanien, Catalonien vil dog gerne have det genindført. Jeg synes altid det er spændende at møde nye kulturer, og jeg vil stærkt opfordre andre til at gøre det med et smil på læben. Selvom de kan være underlige, frastødende eller lignende, skal man prøve at forstå dem. Det kan være der er nogen af deres traditioner eller skikke som er værd at tage med sig.

 

Tobias’ besøg på asylcenter

Lige ved siden af togstationen i Jelling, ligger der et flygtningecenter drevet af Røde kors. Ved første øjekast på afstand ligner det en gammel folkeskole, men kommer man lidt tættere på, kan man se de fortvivlede flygtninge stå udenfor og ryge en afstressende cigaret. Kommer man videre ind, er der alle mulige ting, for at livet ikke går helt i stå, for flygtningen i den fortvivlende situation. Jeg kom ind på asylcenterets pizzeria, hvor jeg mødtes med fire drenge i gymnasiealderen. Vi skulle snakke lidt om, hvad vores dagligdag går ud på. Jeg fortalte at jeg til dagligt går på en teknisk gymnasial uddannelse. Drengene bor lige ved siden af en skole. De får undervisning, hovedsageligt på engelsk, da de først nu er ved at lære det danske sprog.

På asylcenteret bor de tre på et lille værelse. De sover i samme seng, som er én stor madras. De ved endnu ikke om de får lov til at blive i landet eller ej, de bor på asylcenteret til deres sag er færdigbehandlet. Tre af drengene er fra Uganda, og den sidste er fra Afghanistan. De havde alle sammen ventet på sagsbehandling i over ti måneder. På asylcentret er der ikke meget plads til at være sig selv og have et ungdomsliv.

En pige fra mit gymnasium var også med; hun snakkede med fem piger, hvor tre af dem var syrere, der var gået hele vejen fra Tyrkiet! På deres tur havde de havde været én mor med fire børn, hvor den mindste havde skinnebensbetændelse og skulle løftes af de andre hele vejen fra Tyrkiet. De har to familiemedlemmer i Odder (tror vi, de var ikke så gode til at udtale bynavnet) og ville derfor meget gerne til Danmark, så de kunne bo tæt på hinanden – på trods af en næsten umenneskelig lang gåtur.