Her i vores gruppe har størstedelen af GG Kalundborg meldt sig til at lave frivilligt arbejde. Vi arbejder sammen med andre unge fra Kalundborg og omegn for at hjælpe nyligt tilkomne flygtninge med at få nogle danske forbindelser.
Det fungerer ved at os frivillige mødes og planlægger et event som vi kan lave sammen med flygtningene i omegnen. Vores første event var en simpel aften på vores gymnasium for at ryste folk sammen, og for at give alle en forståelse af hvordan det kommer til at hænge sammen fremover. Aftenen endte med at blive en stor succes med massere af deltagere. Der mødte omtrent 20 flygtninge op og 4 unge danskere som også ønskede at være med.
Vi følger nu op på den forhenværende succes, med en aftenen hvor vi har planlagt spisning på vores gymnasium, hvorefter vi tager ned til vores lokale bowlingcenter for at tilbringe resten af aftenen der. Dansk Flygtningehjælp Ungdom (eller dfunk) tildeler alle frivilliggrupper 6000 kr hvert halve år til at lave diverse aktiviteter. Der er i alt 23 grupper spredt over hele Danmark, og dette tal stiger kun som tiden går.
Hvis dette lyder som noget for nogle af jer derude så burde i ikke tøve med at kontakte dfunk for mere information. Ikke nok med at i får en masse fede oplevelser, så hjælper i også en masse mennesker som muligvis har svært ved at falde til. I kommer til at møde en masse nye mennesker med forskellige baggrunde og en masse historier at fortælle.
Desværre var en del af aftenens deltagere nået at tage hjem da billedet blev taget, men ikke desto mindre er det et godt billede 🙂