Alle indlæg af Nykobing

Operation Dagsværk

Onsdag d. 4 november var der Operation Dagsværk i hele Danmark, og Nykøbing Katedralskole var selvfølgelig med 😉 Man skulle arbejde i 5 timer og få udbetalt mindst 300 kr. som så gik til et godt formål (Somaliland). De unge i Somaliland har ingen stemme, og deres land styres udelukkende af gamle mænd. Operation Dagsværk vil sætte en stoppe for det problem. Det vil de gøre ved at indføre samfundsfag på skoleskemaet, træne omkring 15.000 unge i deres rettigheder, give dem viden om uddannelsespolitik, skabe elevråd og lære dem at føre kampagner. Mange af de unge i Somaliland kender nemlig ikke til deres rettigheder, og især de unge kvinder går hurtigt ud af skolen, bliver gift og får børn, mens de stadig er teenagere.
Det, som vi gjorde på OD dagen, var at arbejde med forskellige ting, for at tjene penge til det gode formål.
Vi har her to eksempler på, hvad man kunne lave på OD-dagen. Det var fuldstændig frit, og man kunne lave præcis, hvad man havde lyst til, hvis bare man fik mindst 300,- for sit arbejde.

Cecilie fra 1.C siger ”Jeg var hjemme og arbejde for min mor, som har gigt i begge hænder, så normale ting som at bære indkøbsposer kan være svært for hende. Jeg ryddede op i hele huset og støvsugede og vaskede gulv, satte lamper og sengeskuffer op og satte reoler op. Normalt er det ikke noget, jeg har tid til, fordi jeg først er hjemme ved 16:00 tiden, og så står det på lektier, inden vi skal spise. Hun blev meget glad og taknemmelig for, at jeg gjorde alt dette for hende, samt at hendes penge gik til et godt formål. Da min søster gik på gymnasiet i 2007, var det også Somaliland, de støttede på Operation Dagsværk dagen. Jeg er super glad for, at vi får den mulighed for at hjælpe et andet sted, og at vi kan se, at det vi gør, også gør en kæmpe forskel for dem.”

Kristine fra 1.C siger ”På Operation Dagsværk dagen valgte jeg også at arbejde hos nogle jeg kendte. Det endte med at være to steder. Først hjalp jeg min mor, vi har en lidt rodet havestue, som trængte til en kærlig hånd, så den ryddede jeg fuldstændig op i, og da dette jo normalt ikke er muligt, da der altid er noget andet, når man kommer hjem fra skole, var det rart bare en enkelt dag at lave noget fysisk arbejde i stedet for fagligt. Senere tog jeg hjem til min farmor og farfar. Min farmor har for nyligt fået en blodprop, som heldigvis ikke er så alvorlig. Men der er stadig nogle ting, som godt kan være lidt svære for hende. Så jeg fik støvsuget hele deres hus og vasket gulv, samtidig med at jeg også fik noget kvali-tid med mine bedsteforældre. Jeg syntes det er en super god måde at hjælpe et land i nød, det er lidt en win-win, Man hjælper både nogle herhjemme i Danmark, men samtidig også et land, som virkelig har brug for hjælp og støtte udefra.”