Alle indlæg af Anne Marie With Bøje

Grenaa på Studietur til Kina

På Grenaa Gymnasium har vi det, der hedder en globallinje. Det betyder, meget simpelt, at der i undervisningen bliver inddraget undervisning, som fokuserer mere på det globale aspekt.

Derudover bliver vi også tilbudt en større global studietur uden for Europa. Den går til Asien, mere bestemt Kina. I midten af 2.G foregår denne studietur. Det vil altså sige, at 3.G´erne har været på den, og de ”små” klasser endnu ikke har været af sted.

Derfor fortæller vi lige lidt om den tur.

Vi startede med en laaaaaaang flyvetur fra København til Shanghai, som tog ca. 10 timer (uden benplads?!!!). Herefter blev vi indlogeret på hotel, og derefter skulle vi ud på en sejltur, for at se lidt af byen. Aftenen foregik på en kinesisk restaurant… meget specielt.

Dagen efter skulle vi ud til samarbejdsskolen, ”Shanghai no. 8 High School”. Her mødte vi elever, som vi enkeltvis skulle bo ved. Det var meget specielt.
Da klokken var 17 gik turen hjemad, hvor vi som klasse skiltes. Herefter var det lidt forskellige oplevelser, der mødte os. Nogle kom hjem til rige familier, andre til meget fattige. Vi sov ved ”vores kinesere” i 2 nætter.

Derefter kørte vi i tog til Beijing, hvilket tog 12 timer. Det var dog en rigtig hyggelig tur.

I Beijing oplevede vi mange ting. Vi oplevede den kinesiske mur, den forbudte by, sommer paladset og den olympiske by. Det var en utrolig spændende oplevelse.

Globaldag på Grenaa

På Grenaa Gymnasium har vi en global studieretning. Én gang om året bliver alle fra den globale studieretning blandet på kryds og tværs af 1., 2., og 3.G.

Hele dagen tager udgangspunkt i ét overordnet emne. I de inddelte grupper, som er blandet på kryds og tværs af klasserne, bliver der uddelegeret nogle rollekort. Sidste år havde vi om korruption. Her blev de mange grupper inddelt i 3 forskellige undergrupper. De tre undergrupper bestod af lande, Norge, Kina og Tanzania.

Tanzanias problem var, at de manglede et kraftværk, som kunne give arbejdspladser og skabe en masse billig energi til deres område. Det var her, hvor Kina og Norge skulle komme med forskellige forslag til, hvordan problemet kunne løses. Norges opgave var, at de skulle fokusere på grøn energi, og at arbejderne havde det godt. Kinas opgave var, at de skulle vinde lige meget hvad og gøre det så billigt som muligt. De skulle være ligeglade med grøn energi. Kinas opgave var også at lave korruption, hvis dette gjorde det mere muligt at vinde.

Sidst på dagen blev der i alle grupperne fundet en vinder. For at vise hvordan korruption påvirker verdenen, blev dette emne valgt. Der var fire grupper som skulle præsentere, hvilket land de havde valgt – Det endte med, at ud af de 4 vindere, der blev fundet, var kun én af grupperne korrupte.

Vi synes, at Globaldagen er en god måde at få et anderledes indblik i, hvordan noget som korruption virker og påvirker de forskellige lande.

Grenaa Goes Global

Hej GG!

Så blev det Grenaa Gymnasiums tur til at fortælle jer om, hvad vi har gået rundt og lavet efter den alt for fede elevcamp. Vores første opgave var at formidle FN’s verdensmål. Vi startede med at fremlægge de ting, vi lavede på elevcampen for vores klasser. Her fortalte vi omkring FN’s verdensmål, og hvorfor de her mål blev lavet. Vi lavede de samme aktiviteter som på elevcampen, for at vores klasser skulle få det bedste ud af det. Her opdelte vi klassen, så de fik et mål hver, og derefter skulle fortælle om målet, hvor man kaster rundt med garnøglen og til sidst skaber dette net blandt verdens befolkning og organisationer. Det virkede utroligt godt, og det fangede klasserne helt vildt. Der var meget positiv feedback på det, som vi havde lavet på Sct. Knuds gymnasium.

Dette ‘globalmodul’ fungerede utroligt godt, og det har gjort sådan at mange flere gerne vil deltage i Globale Gymnasiers aktiviteter.

Vi har endnu ikke fået formidlet FN’s verdensmål til resten af skolen, og de aktiviteter som vi lavede på elevcampen. MEN – det vil vi gøre, for vi ønsker, at alle skal vide, hvad FN har tænkt sig at gøre for verden, da disse verdensmål kan rette op på verdens mangler. Udover det, skal alle kende til disse mål, for at vide, hvad man selv kan gøre for at hjælpe. (som f.eks at tilmelde sig Globale Gymnasier).

Velkommen til Live fra Globale Gymnasier!

Velkommen til Globale Gymnasiers elevblog, Live fra Globale Gymnasier!

Her kan du følge engagerede elevgrupper fra Globale Gymnasier, når de blogger om, hvad det globale betyder for dem i deres hverdag og på deres uddannelse.

Bloggen rejser rundt i landet som en stafet blandt Globale Gymnasiers elevgrupper. Den er en fælles platform, hvor de kan dele deres egne erfaringer og tanker om det globale og inspirere andre unge til at sætte det globale på dagsordenen.

Velkommen til!