Kulturelle oplevelser på studietur

Phillip i Lissabon

I slutningen af september var jeg på studietur i Lissabon, Portugal.  Under turen besøgte vi et andet gymnasium, ’Amélia Rey Colaço’, hvor vi fik et indblik i, hvordan en hverdag forgår som gymnasieelev i Portugal. Vi startede med og gå ind i en klasse, hvor der sad 30 elever, som ventede på, at vi dukkede op. Vi startede med at holde et oplæg, og to kortfilm om Danmark. Hvor vi viste dem, hvordan det er at bo i Danmark.
Derefter var det deres tur til at fremlægge en præsentation for os. Allerede der var der en stor forskel på, hvordan man strukturerer et oplæg. Det var en helt anden måde at uddele information. Efter de korte oplæg havde vi en lille pause, hvor vi fik lov til at blive gennemtæsket i basketball. Det var ikke et stolt øjeblik fra Danmarks side.

Vi havde en form for ’gruppe-speeddating’, hvor vi lærte klassen bedre at kende. Vi blev herefter vist rundt på skolen. Vi fik et chok, da vi så f.eks. deres fysiklokale, hvor det virkede decideret primitivt i forhold til det vi kender i Danmark, men de virkede stadig til at være på samme niveau som os.

Da vi skulle hjemad, blev der udvekslet Snapchat, Facebook og andre sociale medier. Vi har stadig kontakt til nogle af dem, f.eks. nu hvor der lige har været landskamp, Portugal vs. Danmark.

Benjamin i Barcelona

Jeg hedder Benjamin og går i 2.E på Aarhus Gymnasium. I midten af september var jeg på studietur i Barcelona. Det var en fantastisk tur, og jeg synes, det var rigtig spændende at stifte bekendtskab med spansk kultur og spanske skikke. En af de ting man hurtigt undrer sig over er siesta, som er en pause man har midt på dagen. I pausen tager man hjem fra sit arbejde, spiser frokost, sover senere tager man så tilbage på sit arbejde. Det er ret underligt når man ikke er vant til det, men i og med, at Spanien er et varmt land, kan man nemt være ude om aftenen hvor det er mere behageligt. Det er meget varmt midt på dagen, så det giver god mening at de har siesta, men ikke desto mindre er det en meget anderledes måde at have sin hverdag på.

En anden ting der overraskede mig var at Catalonien, som er den region af Spanien vi var i, har en stor del af befolkningen som gerne vil blive et selvstændig land. Blandt andet fordi Catalonien har en meget god økonomi, i forhold til resten af Spanien. Der er også nogle traditioner, som tyrefægtning, der er blevet ulovliggjort i Spanien, Catalonien vil dog gerne have det genindført. Jeg synes altid det er spændende at møde nye kulturer, og jeg vil stærkt opfordre andre til at gøre det med et smil på læben. Selvom de kan være underlige, frastødende eller lignende, skal man prøve at forstå dem. Det kan være der er nogen af deres traditioner eller skikke som er værd at tage med sig.

 

1 kommentar

En tanke om “Kulturelle oplevelser pÃ¥ studietur”

  1. Gad vide hvordan de undværer den praktiske fysikundervisning pÃ¥ Amélia Rey Colaço – man mÃ¥ jo antage, at de ikke kan udføre mange forsøg uden de nødvendige redskaber. Men som Phillip nævner jo, at de har en helt anden mÃ¥de at uddele information – mÃ¥ske er det en mere effektiv metode, som vi kunne lære af?
    I øvrigt interessant, hvor stor indflydelse vejret kan have på kulturen, på alt lige fra sport til hverdagens struktur. Siesta må gøre det lidt mere bøvlet at være pendler, og man kan forestille sig, at man går glip af noget socialt med kollegaerne, når man ikke spiser frokost sammen som her.

Skriv et svar

Andre indlæg i kategorien: Aarhus

Andre indlæg i kategorien: Uncategorized